Surveillance Tekniker

Plats
Esbjerg
Sista ansökningsdag
2018-11-25
Ref.-Nr.
RG-00291

Vattenfall er en af Europas største producenter af elektricitet og den største producent af varme med kontorer i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland and UK. Det er firmaets strategi at reducere CO2 udledning fra elproduktionen og dermed blive ”fossil free within one generation”
 
Surveillance Centre er en del af Vattenfall’s Business Unit Wind, Engineering. Fra Surveillance Centret overvåges alle Vattenfalls mere end 1.100 vindmøller. Vi er førende i support til alle Vattenfall’s vindmølleparker  indenfor vindmølle overvågning, højspænding og marine koordinering. Som det centrale kontaktpunkt for vore parker 24/7/365 bidrager vi med en sikker og værdiskabende service som garanterer højest mulig oppetid for vore parker.

I forbindelse med vores stigende aktiviteter skal vi have udvidet tidsrummet med dobbelt bemanding i afdelingen og søger derfor en ny kollega til vores 10 surveillance teknikere.

Ansvarsområder / Opgaver
Som surveillance tekniker vil du indgå i 24/7 overvågningen af alle Vattenfall’s vindmøller. Du vil arbejde på skiftehold med de 10 øvrige teknikere på Esbjerg kontoret. Du vil indgå i en fast 11 ugers turnus med blandet dag-, aften-, og nattevagter. 
Som surveillance tekniker vil du primært arbejde med:
- Optimering af drift og produktion
- Genstart af møller ved fejl
- Kategorisering af fejl fra møller og tilkald af reparatører
- Stop og start af møller i forbindelse med el-regulering
- Udfærdigelse af produktionsrapporter
- Registrering af personel i møller
- Metrologiske vurderinger ved båd og helikopter transporter
- Koblingsleder på højspændingskoblinger
- Udarbejdelse af analyser med forbedringsforslag i forbindelse med driften af de enkelte vindmølle- parker
 
Da arbejdet vil foregå i en multikulturel atmosfære er det vigtigt, at du er åben overfor andre kulturer og måder at arbejde på. Det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale. Der må forventes en vis rejseaktivitet i forbindelse med besøg hos vore vindmølleparker i Europa.

Kvalifikationer
Du har sandsynligvis en mekanisk eller el-teknisk baggrund som f.eks. mekaniker, elektriker el.lign. Erfaring fra vindmølleindustrien vil absolut være en fordel, men er ikke et krav, da vi naturligvis sørger for den rette oplæring. Erfaring fra arbejde i et kontrolrum eller arbejde på skiftehold vil også være en fordel.

Personlige kvalifikationer
Da du vil få en stor kontaktflade, såvel internt som eksternt, er det yderst vigtigt, at du er god til at kommunikere, arbejder selvstændigt og kan tage hurtige beslutninger. Du skal kunne holde hovedet koldt i stressede situationer og prioritere og strukturere din arbejdsdag.

Den foretrukne kandidat vil:
- være en erfaren bruger af MS office
- besidde analytiske færdigheder og være i stand til at udarbejde mindre rapporter med forslag til forbedringer etc.
- beherske dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau
- være en holdspiller der i fællesskab med resten af Surveillance teamet løser teamets forskelligartede opgaver
- være fleksibel og være indstillet på at lære nyt
- kunne yde en top professionel service til vore vindmølleparker
- bevare overblikket i stressede situationer
- være i besiddelse af en god portion humor
 
Det kan vi tilbyde
En spændende arbejdsplads i et internationalt arbejdsmiljø hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af de bedste indenfor mølleovervågning. Du vil indgå i et team af dedikerede kollegaer der altid står klar til at hjælpe. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold og mulighed for personlig og professionel udvikling.
 
Arbejdssted
Dit arbejdssted vil være på Vattenfall’s kontor i Esbjerg.

Information
Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Surveillance; Jan Jørgensen telefon +45 2787 5981. Har du spørgsmål til Vattenfall’s rekrutteringsproces kan du kontakte Chefkonsulent Jette Ingeberg på telefon +45 22 57 07 51.

Ansøgning
Send ansøgning og CV inden 25. november 2018.

Energi er vores bidrag til øget livskvalitet – dag efter dag. Med mere end 20.000 ansatte tilbyder Vattenfall et bredt program af serviceydelser inden for el og varme til millioner af kunder i Nordeuropa. Også i vores fremtidige  arbejde har vi brug for mennesker der vil arbejde aktivt for vore kunder og et bæredygtigt samfund – mennesker som dig.
 
Business Area Wind er ansvarlig for Vattenfalls Onshore og Offshore Wind samt andre vedvarende energikilde aktiviteter som solceller og batterier. I dag udvikler, bygger og driver vi vindenergi i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien. Derudover har vi en klar strategi for at udvikle vores solar PV- og batteridrift yderligere.

Senast uppdaterad: 2018-11-05 17:45